Som en del af en sundhedsfremmeindsats er individuelle sundhedstjek en metode, som flere og flere danske virksomheder vælger. Begrundelsen for at vælge sundhedstjek præsenteres typisk af virksomhedens HR- og/eller sikkerhedsorganisation. Formålet er oftest en kombination af virksomhedens behov for en attraktiv profil og reduktion af sygefravær samt medarbejdernes ønske om sundhedsfremme som en del af ansættelsen.
Gennemførelse af sundhedstjek har dog ofte også baggrund i gældende lovkrav for virksomheder med medarbejdere i natarbejde eller i arbejde med støj, støv eller visse farlige stoffer, fx bly og mineraluld.
Arbejdsmedicinske undersøgelser efter arbejdsmiljøloven
Arbejdstilsynet kan kræve, at virksomheder sørger for arbejdsmedicinske undersøgelser, når arbejdet indebærer sundhedsrisiko. Undersøgelserne skal forebygge arbejdsbetingede lidelser og udføres af sagkyndige. Resultater må som udgangspunkt ikke overlades til arbejdsgiveren og skal opbevares i mindst 40 år.
Bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelserHelbredskontrol ved natarbejde
Reglerne om natarbejde beskriver helbredsrisici og pligten til helbredskontrol. Ansatte skal tilbydes gratis kontrol før opstart og derefter regelmæssigt med intervaller under tre år.
Støj og høreundersøgelse
Ansatte med støjbelastning over 85 dB(A) eller impulsspidsværdier over 137 dB(C) skal have adgang til arbejdsmedicinsk undersøgelse. Ved eksponering over 80 dB(A) skal ansatte have adgang til høreundersøgelse, hvis APV’en viser risiko.
Bekendtgørelse om beskyttelse mod støjArbejde med bly og kemiske agenser
Ved arbejde med metallisk bly og ionforbindelser gælder særlige krav. Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt hver sjette måned kontrollere koncentrationen af bly i blodet hos de ansatte.
Bilag 1: Metallisk bly